Torsdag på Roskilde er en tung dansepartner. Folk er helt klar på at høre noget fed musik, og fylder gladeligt telt efter telt med opmærksomme ører. Men for de fleste sidder 5-6 dages fest stadig stift i leddene og resten af kroppen kan til tider ikke følge med i ørernes lyttelyst. Her var Perfume Genius‘ koncert på Gloria tordag aften en perfekt kur.
Mens Orange var travlt optaget med The Cures maraton af en koncert havde omkring 500 mennesker sneget sig ind i Glorias mørke for at overvære Mike Hadreas’ skrøbelige vokal fylde scenen. Flankeret af en keyboardspiller og en percussionist varetog Hadreas selv klaveret og somme tider den akustiske guitar. Lyden var superb på den lille scene, og der var masser af plads til at nyde koncerten. Dog var lyden skæmmet af en konstant summen fra menneskemængden, som blev kastet frem og tilbage, med en infernalsk tyssen til følge. Indrømmet, det var ind imellem svært at høre hvad der blev sagt fra scenen, men det konstante “scchh” der kørte igennem salen var mindst lige så irriterende i sig selv.
Der kunne mærkes på publikum at The Cure var blevet droppet af en grund, og at materialet var yderst kendt i blandt de forreste rækker. Det var abslout magisk. Den skrøbelige røst fra Hadreas blandet med et effektivt og følsomt klaverspil gav en følelse af serenitet, som lagde sig let over publikum. Perler som “Lookout, Lookout” og en personlig favorit “Hood” fik de fleste til bare at holde kæft og lytte, mens et brilliant cover af Neil Youngs “Helpless” fik de bagerste rækker helt fikseret. Hele vejen igennem gav bandet en følelse af at de hyggede sig rigtig meget, og især Hadreas var ét stort smil det meste af tiden.
En blød og skrøbelig start på Roskildes musikdage, som gav en puster fra lejranlæggene og et swingende Orange. Vi er nu rensede i hovedet og klare til at høre hegn i morgen.
