Roskilde: Cola Freaks - Min første mosh pit!

witz_mosh_pit_505

Hvis man gerne vil vide hvad en “mosh pit” kan man altid slå op på Wikipedia. Men hvis man virkelig vil vide hvad en mosh pit er, så skal man tage til Cola Freaks klokken tre om natten på Pavilion (årets bedste camp-navn er i øvrigt “Neil Pavilion”).

Det gjorde jeg og jeg nød det, selvom jeg er ganske ør i dag. Teltet var ikke fyldt da jeg ankom, men rygter vil at det blev det i løbet af koncerten. Jeg ved det ikke: jeg så mig ikke tilbage og jeg lyttede knapt til musikken. Jeg dansede og dansede, og pludselig begyndte folk at skubbe helt vildt. Andre skubbede igen, og før jeg vidste af det stod jeg midt i moshen. De fleste folk kender nok følelsen af moshing fra rockkoncerter, følelsen af at blive skubbet. Da jeg stod oppe foran til Clap Your Hands Say Yeah ‘06 og Klaxons ‘07 var det utroligt svært at holde balancen, folk væltede rundt i rækker. Til Klax var jeg til sidst nødt til at trække mig tilbage - det var en tand for vildt.

I går nat foran Cola Freaks var det imidlertid ren sjov. De moshende punkere smilede og grinede mens der blev skubbet løs. Det tog ikke lang tid før jeg blev grebet og skubbede med! Enkelte gange stoppede vagterne folk, men til sidst opgav de. Efter koncerten snakkede jeg med en vagt, der smilende bemærkede: “Det lignede fanme at i havde en god koncert!”. Det havde vi, det er enormt sjovt at løbe ind i folk og danse omkring. Det er lidt ligesom at slås for sjov. Det er vildt velegnet til hård punk. Det er rock. Det er fest.

Mosling er noget farligt stads, og man skal selvfølgelig være varsom. Men i går kom ingen til skade (der var godt nok én fyr der blev hevet over hegnet, men han var tilbage efter et minuts tid). For mig var det en særlig fornøjelse at blive indviet i moslermoralen. Når 200 mennesker hele tiden løber ind i hinanden vil der være folk der vælter. Reglen er enkel: Så snart nogen vælter hjælper man dem op. Hver gang en person væltede (eller bare var tæt på) var der de første 4 mennesker til at gribe og løfte. Jeg ved at det virker, for jeg væltede selv 3 gange i går. Ingen skrammer :-)

4 Responses to “Roskilde: Cola Freaks - Min første mosh pit!”


  1. 1 fabrizio barile

    Hi , sorry for my terrible english .
    Please let me know who is autor of very nice painting .
    Can you reply me at my email.
    Thanks a lot .
    fritz

  2. 2 Ulla
  3. 3 Cola Freaks
  1. 1 10. december: Cola Freaks! at earcandy

Leave a Reply