I Was A King - nu er jeg et indieband

90ernes bedste psychrockband? I mit lille hovede er svaret stensikkert: The Olivia Tremor Control. Bandet stiftedes i 1994 af Jeff Mangum, Bill Doss og Will Cullen Hart og spillede og udgav fremragende numre med skiftende opsætninger indtil 2000. Sidste år spillede de en del koncerter på den imponerende “Elephant 6 Holiday Surprise Tour” (som du kan høre en del af lige her, amazing!). Elephant 6 var et pladeselskab/kunstnerkollektiv bestående af en række ligesindede musikfans og havde udover Olivia Tremor Control (yndlings)bands tilknyttet såsom The Apples in Stereo, Neutral Milk Hotel og Of Montreal. Elephant 6 er en spændende historie, en mytisk rocknrollinstitution, et fremragende udgangspunkt for en pladesamling. Selskabet er mere eller mindre nedlagt nu, men i løbet af 2009 skulle Olivias 2 superplader “Dusk at Cubist Castle” og “Black Foliage” blive genudgivet - jeg har allerede åbnet en budgetkonto til formålet…

Og hvad så? Spiller Olivia Tremor Control på Voxhall eller hvad?

Nej, ikke rigtigt. MEN! Det gør derimod I Was A King! Et norsk band der bl.a. har modtaget flot omtale i NME, Rolling Stone og på Stereogum.com. Herhjemme har både Gaffa og Soundvenue givet albummet 5/6 stjerner. Måske endnu mere interessant bliver bandet hele tiden lydmæssigt sammenlignet med Olivia Tremor Control! Og sammenligningen giver endda rigtig god mening, hør selv hele pladen via dette linkz og se om ikke den er go’ nok. Bandet er signet på Morningside Records ligesom fx Figurines, Under Byen og Oh No Ono - og ja, jeg ved godt at du muligvis, kære læser, er for sej til Ono, men prøv lige engang at give deres NYE materiale et lyt og mærk efter i maven… Måske kan Morningside (med frygt for at jeg netop nu roder mig ud i en analogi håbløst ude af proportioner) i øvrigt siges at have et ideal der minder om Elephant 6’s?

Hvis du vil høre mere anbefaler earcandy varmt at du:
1) Tager på Voxhall fredag d. 10. og hører I Was A King, Larsen & Furious Jane og The Fishermen Three (eller Lades Kælder søndag d. 12. - 60 kroner baby!)
2) Hører hele I Was A Kings plade via dette linkz
3) Læser Börnebloggers post om Morningside Records

IN OTHER NEWS:

a) De flinke fyre fra Justice har lavet et fint remix af U2s nyeste singlez

b) Den meget flinke fyr Thom Yorke har lavet et fint remix af DOOMs nye sang Gazzillion Ear

c) Gode gamle Olivia
You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

3 Responses to “I Was A King - nu er jeg et indieband”


  1. 1 Martin

    Herligt indlæg. Altid godt med lidt hype til Elephant 6! Vi ses på Vox

  2. 2 Mikkel

    jep, godt med lidt interesse efter alle disse år… (10 år siden Black Foliage)
    og nu kan vi se frem til den 4. august hvor Circulatory System’s (de fleste af OTC’s medlemmer “nye” band) udgiver deres nye album (Signal Morning) !!! - for fanden hvor jeg glæder mig
    ps. I Was a King… ikke tosset

  3. 3 Ulla

    I did not realize that. Det ser jeg hermed også frem til!

Leave a Reply