(Trailer FAIL: Det er selvfølgelig overhovedet ikke i orden at stave Premier forkert).
Der er så mange eksempler (her er f.eks 1, 2, 3, 4, 5) på at Big L er en af de bedste rappere, der har levet. Punchlinerap, storytelling, whatever. Big L på Da Enemy er et seriøst bud på mit yndlings rap vers nogensinde.
Desværre nåede han kun at udgive en enkelt plade før han blev skudt ned i Harlem i 1999. Nu har hans bror tilsyneladende færdiggjort en dokumentarfilm om ham med titlen Street Stuck: The Big L Story, og den ser rigtig fin og hyggelig ud. Det er især en fornøjelse at høre D.I.T.C heltene genopfriske gamle minder.
Udgivelsesdato er så vidt jeg er orienteret endnu ikke fastlagt, men hvis det har interesse, kan du garanteret holde dig opdateret på dette Big L forum eller på denne fine blog.
Alligevel følger her endnu et PF-flame-post, men det er så også kun fordi, at jeg for et par dage siden modtog en genial mail fra min lillebror. Han følger om muligt PF mere had/kærlighedsagtigt intenst end mig og her er hvad han skriver om den nye lizte:
(folk der er ret ligeglade med Pitchforks nye liste stopper bare her) Continue reading ‘The Top 500 Tracks of the 2000s versus Lil’ Bro!’
I går spillede Moderat en phantastisk, forrygende koncert på et temmelig fyldt Train. Før koncerten fik Earcandy mulighed for at interviewe de tyske elektroveteraner, og det var mildest talt en oplevelse.
Gernot Bronsert, den ene halvdel af Modeselektor, mødte os udenfor deres knaldrøde tourbus med en megafon, der mest af alt lignede børnelegetøj, og vi blev hurtigt klar over, at han var i drillehumør, da han insisterede på at tale gennem dette apparat (sorry) under hele interviewet.
Vi blev ført oven på, hvor Sebastian Szavy, den anden halvdel af Modeselektor, henslængt sad iført en mærkværdig læderhat i en hyggelig afkrog med lædersofa, minibar, Playstation og storskærm. Apparat, fortalte de, lå og sov. Sebastian åbnede et par øl til os, og vi sikrede os at dikafonen viste rød, fandt vores notesbøger frem og fik så midt i al forvirringen slukket tørsten med en tår øl.
Vores inspirerende partner in crime Börneblogger har for nylig postet et essayagtigt indlæg om forholdet mellem værk og afsender i musik. Det er hverken første eller anden gang Martin kaster sig ud i attention-span-udfordrende indlæg, men det er som altid ret imponerende. Well, gutten læser også Æstetik & Kultur, så refleksion der hæver sig over “FED STIL MAND!”-niveauet er kun på sin plads.
Hvis man har rigtig god tid foran skærmen og ikke kan stå for lange posts har Drowned in Sound en hel seperat afdeling til slagsen. Og hvis det skal være helt vildt velskrevet tager Pitchforks Resonant Frequency pokalen - trods det lamme Conor Oberst review er de stadig langt de bedste/Rolling Stone Magazine anno internetz.
Well, det vidste du selvfølgelig alt sammen godt i forvejen, men du skal ikke have læst forgæves! Her er earcandys (næsten) ordløse svar på Martins diskussionsoplæg!
PS. Der står “4 REAL”, hvis du skulle spørge fra nogen.
Hvis man er til fest, glade dage og dejlig musik, er København stedet at være for tiden. Knapt er vi kommet over en formidabel Strøm uge før Artrebels‘ årlige arrangement, Trailerpark Festival, står for døren. I den kommende weekend (21. - 23. august) er der rig mulighed for at flytte fødderne i hovedstaden, mens trommerne spiller gladeligt i Ghana.
Overskuddet fra årets festival går, ligesom sidste år, til Art to Action - Social Innovation i Ghana, der med en kombination af kunst og musik søger at bryde grænser og skabe platforme, hvorfra unge talenter kan blive deres egne agenter, og derigennem skabe den forandring de ønsker i deres liv. Dette gøres ved primært at forbedre deres tekniske, som kreative evner, samt styrke deres evner til at kommunikere og netværke lokalt som globalt.
Billetterne kan erhverves i This Issue på Blågårdsgade, Frisør Ludvigsen i Pilestræde og ved Artrebels selv i kødbyen. Prisen er 200kr for alle 3 dage, 100kr for en endagsbillet, med mindre du blot nupper en søndagstur i festivalland, så slipper du nemlig med en af de flotte nye 50′ere.
Kender du det når en genrebetegnelse bare giver vildt god mening? Forleden fandt jeg ud af at den musik Low spiller kaldes slowcore (af alle andre end bandet selv). Intet kunne være mere akkurat og rigtigt - ordet (der knapt nok findes) beskriver enormt godt hvordan Lows musik lyder. Det minder mig lidt om den idiotiske/geniale dialog i Husbands & Wives, hvor Woody Allen som litteraturprofessor diskuterer med smukke unge Juliette Lewis om hendes seneste stiløvelse (mens de går rundt på Manhattan, self): Continue reading ‘Homesick Hank: Nordicana på Jolene - Gratis øl? Du ved du vil!’
“I look around the audience, and there’s so many faces, and I’ve looked into the eyes of at least the ones I could see — there’s at least 1,000 faces — and I’ve communicated directly to them and seen where they’re coming from. Those faces range from like twelve-year-olds, to tonight probably fifty-year-olds, and it seems like we are connected. They knew what was going on, singing along, not to the old songs but the new songs. They know how old I am, they know where I’m coming from. One thing I don’t feel is separation from the crowd. I don’t feel like we’re speaking from a platform, I feel like we are communicating on the same level.” - Eddie Vedder til Rolling Stone ‘06 Continue reading ‘Pearl Jam @ Wuhlheide i Berlin d. 15. august 2009′
Search
About
You are currently browsing the earcandy weblog archives for the month august, 2009.
