Jeg opdagede Emily Reo ved et tilfælde i min søgen efter Built to Spill coversange. Hun indspillede bedroom udgaven af verdens sødeste sang, Car, før bandet besluttede selv at lave lo-fi synthpop versioner af egne klassikere. Hendes egne sange minder lidt om tidlig Beach House og så er de gratis, hvilket heller ikke er værst. Hun er sød og rar og vild med skønne ting og sager. Læs med efter hoppet.
Continue reading ‘Det smukkeste i hele verden med Emily Reo’
Yoni Wolf er på alle måder et interessant bekendtskab. Som frontmand i Why? har han både rappet og sunget falset. Om hvordan det er føle, at man er mere som en landmine end som en ladies man. Om at sende sexede SMS’er til sin ex-kærestes nye mand, fordi man kan, og om at forfølge unge kvinder for så at benægte, hvis det bliver opdaget. Han er desuden inspireret af både Joanna Newsom og Lil Wayne og entusiastisk Dylan fan. Det har jeg talt lidt med ham om. Efter hoppet.
Continue reading ‘Interview med Yoni Wolf om Big Dylan og andre helte’
(1).jpg)
Active Child er Pat Grossi og Pat Grossi er en dygtig fyr, der akkurat som Nite Jewel laver herlig synthpop på analoge synthesizere og en trommemaskine et sted i solrige Californien. I år udgav han sin debut EP Curtis Lane og har med den nydt godt af en hel del velfortjent hype og muligheden for at spille en masse liveshows rundt omkring i verden. Læs med efter hoppet og find ud af, hvad Active Child er særligt vild med in this world of fly girls.
Continue reading ‘Det smukkeste i hele verden med Active Child’
Ramona Gonzalez aka Nite Jewel er en charmerende ung californisk kvinde, der indspiller behagelig stemningsfyldt musik på en analog båndoptager med trommemaskiner og gamle synthesizere. Hun har hidtil kun lavet en enkelt plade, men udkommer i morgen digitalt med sin nye EP, der allerede lyder lovende. Vi har bl.a. spurgt Ramona, hvad der er specielt ved at bo i Californien, og til hendes forestilling om det skønneste i verden. Læs med efter hoppet.
Continue reading ‘Det smukkeste i hele verden med Nite Jewel’
Efter en svimlende smuk og grænseløst foruroligende The National koncert (en eller anden giv lige Matt et kram) gjorde Pavement det umulige og leverede på deres særegne måde et næsten ligeså perfekt liveshow. Det var en sand fornøjelse at se veteranerne tilbage i topform på Roskilde Festivals sidste dag. Umiddelbart før koncerten fik vi os en hyggelig snak med altmuligmand Bob Nastanovich fra bandet. Læs med efter hoppet Continue reading ‘Roskilde: Interview med Bob Nastanovich’
Japandroids er en genial duo (Brian King på tråd og David Prowse på tønder) fra Vancouver, hvis nyeste single (som jeg hoppede til i går nat til en fantastisk Pavilion-klokken-et-om-natten-koncert) hedder Younger Us og indeholder lyrics, “Remember that night you were already in bed, said, “Fuck it”, got up to drink with me instead”. Awe some. Vi fik en herlig snak med drengerne, læs den eller gå glip af quote-material!
Continue reading ‘Roskilde: Interview med Japandroids’
Bag navnet Taken By Trees gemmer der sig en smuk svensk pige ved navn Victoria Bergsman. East of Eden fra sidste år er en overset perle, som Victoria tog til Pakistan for at indspille med lokale musikere. Har du slet ikke har fået hørt den, er den helt klart et sommerferielyt værd. Efter hoppet kan du læse, hvordan endnu en af vores favoritmusikere forholder sig til alverdens former for skønhed.
Continue reading ‘Det smukkeste i hele verden med Taken By Trees’
Tirsdag d. 23.03 leverer legendariske Method Man en fuldkommen perfekt liveoptræden på Train, Århus. Koncerten varer ikke mere end en times tid, men Method Man formår på den korte tid alligevel fuldstændig at tryllebinde hen ved fem hundrede dedikerede Wu-fans. Aldrig før har jeg set en rapper med så god kontakt til sit publikum.
Flowmæssigt er der få (måske bare en håndfuld) rappere, der når Method Man. Det demonstrerer han fint med live-versioner af aller-greatest hits som ”Bring the Pain” og ”Tical,” endda et par Wu-Tang klassikere af ældre dato og senere en glimrende ODB hyldest-medley, der hverken er klæbrig eller sentimental. Like whoa.
Tændte blunts sendes rundt til de særligt priviligerede forreste publikummer, mens Method Man forsikrer alle om, at de ikke indeholder tobak, for det er naturligvis ikke hans intention at trodse spillestedets forbud mod cigaretrøg. Smart træk og in your face, Damon Albarn.
Efter koncerten møder vi en imødekommende Method Man og gentleman til en snak. Læs mere efter hoppet.
Continue reading ‘Interview med Method Man’
The Basement Tapes er et fremragende studio album af Bob Dylan og The Band og nu også en interview-serie her på Earcandy. Konceptet er simpelt: Vi stiller fem sangtitel-spørgsmål til et band, der er al mulig grund til at holde øje med. Det første indslag i rækken er et gensyn med norske Ungdomskulen. Lead-singer/1337-guitarist Kristian giver nedenfor et interessant bud på, hvad vores spørgsmål kan give svaret på.
You are currently browsing the earcandy weblog archives for the interview category.
