I aften har Århus den store fornøjelse at præsentere to indie-navne samme aften.
På VoxHall spiller James Mercer/DangerMouse-projektet Broken Bells. Grundet de to herrers forbindelser til bl.a. Gnarls Barkley og the Shins, har pladen fået masser af spins af Dj’s verden over, og deres psych-pop skal nok kunne lægge bund for en lækker aften.
På det nyåbnede Atlas spiller Rhode Island-bandet The Low Anthem, som stadig mangler at få deres navn ud til det store publikum, men som har trukket nogle flotteanmeldelser og velfortjent hype på deres plade Oh my God, Charlie Darwin, som er en blanding af klassisk Americana-akustik og smadder-country.
Så hvad der end rokker din jolle, så burde der være noget for dig i aften. Ses!
SING IT! I LIKE FUNKY MUSIC! I LIKE FUNKY MUSIC! SING IT NOW!
Vi synger det. Tusindvis af ellers udfestede festivalister finder de sidste hop, håndklap og huj frem i anledning af Princes pop-rock-funk-gospel-show. Jeg har feber og jeg hoster og det er koldt og jeg er langt hjemme fra, jeg kan ikke mere, og jeg kan slet ikke finde ud af at skrive en ordentlig anmeldelse. “Nothing Compares 2 U” var virkelig smuk. “Let’s Go Crazy” var det vi gjorde. “Purple Rain” er en EPIC popsang, og vi stod lige 65000 mennesker og hujede guitarsoloen.
Prince gik til og fra scenen adskillige gange, men alligevel sluttede showet næsten ikke - sidste sang breakede og startede igen og igen, Prince blev ved med at kommandere lysmanden: “TURN ON THE LIGHTS! I WANNA SEE YOU!” Og hver gang spottet blev tændt røg hænderne i vejret og festen fortsatte. Jeg har fundet en setliste (og den er pænt WIN) og takker ærbødigst og personligst af herfra. Here’s looking at you, Roskilde ‘010!
Main set
Let’s Go Crazy
Delirious
1999
Little Red Corvette
I Like Funky Music
Controversy
Le Freak
Why U Wanna Treat Me So Bad
Take Me With U
Guitar
Angel (cover Sarah McLachlan)
Lean On Me (cover Bill Withers)
Nothing Compares 2 U
Purple Rain
Encore 1
Mountains/Shake Your Body
Encore 2
Kiss
Dance 4 Me
PS.
Overvej lige Asteroid Galaxy Tours livetwit:
Prince is the FUNK!!!! Roskilde festival main Stage right Now… Yo yo yo this is crazy…the shit
Nå, det tog sin tid, men nu er blogosfæren tilgængelig, så no worries.
Det er sandt nok at vi kun får det lol vi selv laver, men jeg tog en tur med mit helt vildt dårlige digitalkamera, ud i den vilde festival, og flaneurede den lidt. Jeg fik nogle billeder og nogle historier, og jeg synes de var så søde at jeg ville dele dem med jer.
Først er der jo lige det her med vejret: Det er genialt! Man kan blive lidt flot solskoldet, og ingen har rigtig noget tøj på. Det giver jo dejlig mulighed for at vise noget af sin flotte krop og gøre sig lidt til. Hvem ville f.eks. ikke godt kysse ham her?
Jeg mødte en fyr, som bare var glad for spille Jimi Hendrix på sin guitar. Det var det eneste han kunne, men for Dylan hvor var han også bare god til det! Han spillede lige Little Wing og delte kys ud (bedste score-taktik? Det tror jeg nok!)
Skatescenen er et helt indlæg værd bare i sig selv, så her får du bare et lille billede, som jeg tog.
Det er bare så sjovt det hele, og jeg ville ønske I var her allesammen, men jeg må vist nøjes med de 100.000 geniale mennesker, der er her nu. Glæd jer til mere lol herfra meget snart.
Et bands vigtigste aktiv er deres fans. Det kan vi hurtigt blive enige om. Hvem skal ellers komme til koncerterne og købe plader og mærkeligtmerch? Et band kan jo være nok så godt, men hvis ingen gider høre det, er hele projektet dømt til at crashe og burne.
Derfor er Fanfarlo meget priviligerede. Et par okay, men ikke prangende anmeldelser af debuten “Reservoir” og generelt ikke meget eksponering i de danske musikmedier, og der dukker alligevel 200+ mennesker op for at se dem på VoxHall. Det er fedt, synes jeg.
Earcandy præsenterer: Under Byens yndlingsyoutubevideo! Stine Sørensen fra bandet fortæller:
“I foråret sad jeg hver dag på en solrig vinduesplads i vores lejlighed (jeg husker hele foråret som solrigt) jeg forsøgte at skrive en stor universitetsopgave, imens jeg var gravid, og babyen derinde sparkede min rygrad rank og ikke særlig afslappet. Måske var det babyens benspænd, måske var det min egen overbevisning om, at YouTube gemmer stof, der er relevant for en universitetsopgave. Jeg lænede mig i hvert fald tilbage, og lod Karen Dalton synge for mig og for den lille derinde. Og det relevante, jeg husker fra dengang, er det.
Der findes ikke mange klip med Karen Dalton. De fleste er slideshows af gamle sort, hvide fotografier, der skildrer hende, enten imens hun spiller eller hvor hun bare står som en ung smuk kvinde. Det er umoderne klip, men de kan hive tæppet væk under mig. “It Hurts me too” af Karen Dalton er en sort og hvid optagelse af Karen Dalton, hvor hun står og spiller med sin guitar uden så meget make-up og uden så meget show. Det gør klippet roligt.
Der er gemt så meget klogskab og erfaring og bitter sweetness i hendes musik, at den beskriver følelsen af, at et år er ved at være omme. Med dette klip dukker mine sande drømme op. Som en døsig ørkensol stabiliseres mine tanker, og jeg bliver tryg nok til at læne mig tilbage og føle, hvordan fremtiden skal være.”
David Fricke kaldte engang Under Byen for “the best band in the world” og der skal da ikke herske nogen tvivl om at de er et af de bedste danske bands til at nå ud over landegrænsen lige nu. De har nået så langt som at får deres fremragende Samme Stof som Stof anmeldt af Pitchfork, og de er meget casual blevet kaldt for Danmarks Sonic Youth. Imens vi alle venter på deres næste plade, kan du jo hygge dig med lidtlæsningher!, eller du kan høre et Roskilde-interview fra 2006 her!
Tirsdag den 1. december spillede The Raveonettes på VoxHall Århus.
Først et lille sidespring:
Hvis alle numrene på In and Out Of Control var fodboldspillere, så ville de være Real Madrid eller sådan noget. Det er hvad jeg vil kalde en gedigen plade, hvor det hele er solidt og velspillet. Raveonettes når det er bedst.
Earcandy præsenterer: Ungdomskulens yndlings-youtube-klip! Om videoen fortæller forsanger Kristian:
“Her kommer våres youtube klipp. Det er lavet av 2 norske komikere som kaller seg “slå på ring”.
Det er en flott hyllest til David Bowie og en parodi i et, og de har klaret å få så mange av Bowies forskjellige epoker og stiler i en sang, og så elsker jeg “got a picture of Andy Warhol on my mastercard”. Den gjør meg happy.
Til jul ønsker jeg meg en toastmachine og world peace.”
Ungdomskulen er en surf-trio fra Norge, som spiller surf, sjovt nok. Til dato har de udgivet to plader og en masse singler, gerne japan-exclusives. De spillede en langtfra udsolgt koncert på VoxHall i oktober (vi var der!). Den nyeste plade, Bisexual, er et hit og kan fås her!
Earcandy fejrer det årlige Jesus-jubilæum med en EXCLUSIVE CHRISTMAS CALENDAR! I løbet af de festlige vinterdage poster vi hver dag en dygtig musikers yndlings-youtube-klip. Deltag selv i juleløjerne ved at maile din yndlingsvideo til os og vær med i konkurrencen om lækre vinylpræmier fra Crunchy Frog!
Before the jump:
Det er ikke genialt, men det er seværdigt, og det er sjovt at huske Neil Young når man hører Figurines og alle de andre rødder. Hvis du ikke er læse-anmeldelser-typen og savner youtubematerial har Soundvenue en ret cool hjemmevideo med Hjelm og Jens Ramon og hvis du er sådan en ren-lyd-type så har Figurines gjort et eller andet med Facebook og en fantastisk sang
