D. 8 december udgiver Sune Rose Wagner fra The Raveonettes et album på dansk på Nikolaj Nørlunds selskab Auditorium. 25. februar næste år kan du opleve manden live på Voxhall, Århus, hvor han starter sin danmarkstourne og derefter drager landet rundt med shows i bl.a. Aalborg, Herning, Odense og fødebyen Sønderborg.
Jeg har mailet lidt frem og tilbage med den danske rock ’n roller, der nu har bosat sig i New York, og det er der kommet et lille interview ud af. Fun fact: Sune Rose Wagner er et anagram for generous answer!!

Nu er debut pladen på dansk færdiglavet og klar til udgivelse, men det har ikke altid været planen, at der skulle komme en dansksproget plade. ”Det skete meget pludseligt” fortæller han og fortsætter: ”Jeg indspillede et nummer som hedder ”Din Mund”, som er et gammelt Emil Bønnelycke digt, og vi elskede lyden af det danske med min engelsk/amerikansk inspirerede musik.”
Projektet begyndte så småt at tage form, da Sune havde indvilget i at passe hus for Raveonettes producer Richard Gottehrer i et par dage. Da han kedede sig, fandt han sit gear frem og begyndte at skrive sange. Det blev til en del melodier og tekster, der så blev til en del demoindspilninger, der så blev til den plade, der udkommer d. 8 december.
I forbindelse med at skrive tekster på dansk, har han læst 80’er litteratur som Strunge og Søren Ulrik Thomsen, men det er hovedsagelig amerikansk kultur, Sune Wagner har hentet inspiration fra igennem næsten to årtier som musiker. Jeg spørger alligevel, om han har nogle danske forbilleder. ”C.V. Jørgensen, Kliche og Malk de Koijn” svarer han. Ikke dårligt! Hvis nogen engang finder på at spørge mig om det, vil jeg nok svare nogenlunde det samme.

På  sin højre arm har Sune Wagner en tatovering af beatpoeten Jack Kerouac, hvis hovedværk On the Road udkom i USA i slut-50’erne. ”It changed my life like it changed everyone else’s” siger Dylan bl.a. om bogen, og Ray Manzarek skriver i sin selvbiografi, at uden On the Road ville The Doors måske ikke være blevet til noget. Beatpoesien har uden tvivl sat sit præg på rockmusikken. Sune Wagner fik sin tatovering som 20 årig i 1993, mens han spillede i Psyched Up Janis.
”Jeg kan godt lide rastløsheden og energien. Der er en vis energi og skønhed, som jeg finder tiltalende. Det gælder om at se den umiddelbare skønhed, som ligger i mange ting.” fortæller han om sit forhold til Kerouac og andre af beatgenerations fremtrædende forfattere som Ginsberg, Corso, Burroughs etc. Han fortæller også, at han har mødt Herbert Huncke (kaldet Elmer Hassel i On the Road), og at det var et meget stort øjeblik for ham at møde en ægte beatnik.

Det er dog ikke kun beatforfatterne, der har inspireret Sune Wagner. Suicide, Santo & Johnny og Buddy Holly såvel som Stravinsky og Mozart nævner han, da jeg spørger, hvilke musikere der har betydet mest for ham, men han er mere til film end musik, viser det sig. Tidligere har han udtalt, at han har lyttet til det musik han skal lytte til. Da jeg spørger ham om hans favorit film, svarer han Rear Window af Hitchcock. ”Den har alt hvad en film skal have. Suspense, kærlighed, komfort, anspændelse og intelligens.” forklarer han. Ligeledes nævner han De Frigjorte af Erik Clausen. Den er ”morsom, klog og helt igennem underholdende” og han nævner Breaking Away af Peter Yates, for han mener, det er en fantastisk film om ungdom og fremtid. Andy Warhol og Jackson Pollocks kunst har også betydet meget for ham, fortæller han.

Alligevel har Sune Rose Wagner ingen planer om at lægge musikken på hylden.  Han føler sig konstant inspiret til at skrive nye sange, finder hele tiden på nye ideer, elsker at lave musik og elsker at spille den, så Sune Wagner er ikke ved at forlade musikverdenen, fordi den keder ham. Tværtimod. Jeg spørger, om han tror, der kommer et tidspunkt i hans liv, hvor han ikke kan rumme mere elguitar. ”NEJ” svarer han, og det virker unægteligt som om, han mener det.

BONUS:
Sune Wagner får her to svarmuligheder, men han må i princippet kun vælge et, hvor det er muligt for ham at vælge! Yes yes y’all, en hurtig omgang multiple choice Q’s and A’s som finale på interviewet:

Q:  Jeg startede med at spille musik for at få piger >< Jeg startede med at spille musik, fordi de andre bands ikke var gode nok.
A: Det sidste.

Q Jeg har altid været sikker på, at jeg skulle være musiker >< Af og til har jeg tvivlet på om det skulle lykkes for mig.
A: Det første.

Q:  Jeg ville vælge distortion over feedback >< Jeg ville vælge feedback over distortion
A: Det første.

Q: Rock’n'roll er fantastisk samtidig med at det er destruktivt >< Rock’n'roll er en fantastisk mytologi.
A: Det sidste.

Q: Jeg elsker noise-pop, som fx. Vivian Girls >< Jeg elsker lyden af guitarfeedback, jeg er en af de få der har hørt Metal Machine Music.
A: Det første.

Q: Dylans “Blonde on Blonde” er et fremragende album >< Så tag dog den mundharpe af!
A: Det første.

Q: Pigerne kan bedst lide singer-songwriter Sune >< Pigerne kan bedst lide rock ’n roll Sune.
A: Begge

Q: Jeg lyver sjældent i interviews >< Det er svært at være ærlig i interviews.
A: Det sidste.

Fire numre fra Sune Rose Wagners plade kan streames via myspace, hvor du også kan se tourplanen for 2009.