Stemningsrapporter fra midtugekoncerter med Broken Bells og Shearwater på Voxhall efter hoppet.
Archive for the 'voxhall' Category
I aften har Århus den store fornøjelse at præsentere to indie-navne samme aften.
På VoxHall spiller James Mercer/DangerMouse-projektet Broken Bells. Grundet de to herrers forbindelser til bl.a. Gnarls Barkley og the Shins, har pladen fået masser af spins af Dj’s verden over, og deres psych-pop skal nok kunne lægge bund for en lækker aften.
På det nyåbnede Atlas spiller Rhode Island-bandet The Low Anthem, som stadig mangler at få deres navn ud til det store publikum, men som har trukket nogle flotte anmeldelser og velfortjent hype på deres plade Oh my God, Charlie Darwin, som er en blanding af klassisk Americana-akustik og smadder-country.
Så hvad der end rokker din jolle, så burde der være noget for dig i aften. Ses!
Den her kan godt holde til et lyt mere:
Og den her er god at stene til:
Mandag d. 7/6 2010
Clipse @ Voxhall, Århus
For et par år siden til Took It så jeg for første gang Clipse, the pioneers of the coke rap, live. Det var festivalens højdepunkt. Train var pakket, og gruppen leverede et fantastisk underholdende show med vanlig knivskarp levering godt hjulpet på vej af de minimalistiske Neptunes produktioner, der passer så perfekt til de to brødre, Pusha-T og Malice. Da var der absolut ingen utilfredshed at spore blandt det århusianske publikum.
Det undrer mig derfor meget, at der ikke er mere end 60-80 mennesker til stede, da Clipse mandag aften går på scenen til tonerne af “Freedom” fra den nye plade. Hurtigt står det dog heldigvis klart, at hverken Pusha eller Malice har tænkt sig at lade dét faktum spolere aftenen. Forreste række gør sit for at få stemningen hevet i vejret, og brødrene gengælder ved at henvende sig mere direkte til den håndfuld drenge, der rapper med.
Da beatet til en personlig favorit, “Cot Damn,” går i gang, og Malice indleder sit vers med upåklagelig mikrofonkontrol, trækker jeg helt op foran for at tage del i festen. Clipse koncentrerer sig fortsat ihærdigt om at levere varen til de få ægte fans til stede og tager ikke notits af resten. Det forstår man egentlig godt.
Ikke desto mindre fortsætter gruppen, som Helge Frandsen også fint bemærker, ganske upåagtet og leverer et gennemført professionelt show, hvor især det indlysende singlevalg “Kinda Like a Big Deal” og ikke mindst “Grindin” må nævnes som højdepunkter. Efter “Popular Demand” forlader Pusha og Malice scenen. Ingen ekstranumre. Som min sidemand bemærker: “De gad sgu ikke lige spille mere for elleve mennesker.”
Og dét forstår man fandme også godt. Tak til Clipse.
Tim Christensen siger noget genialt i apriludgaven af Gaffa: “Da OK Computer kom, så ændrede den alt for mig, på samme måde, som Nevermind havde gjort det i sin tid. OK Computer dræbte grunge med et slag”. SPOT. ON. Og hvor Dizzy overlegent vandt grungekonkurrencen forstod Kashmir til gengæld klart bedst at indoptage Radioheads lyd. Derfor lyder Kashmir fra The Good Life og frem som Radiohead - dog med så personligt et udtryk, at ingen lyder som Kashmir.
Continue reading ‘The Curse of Being et stort band i Danmark med kunstneriske ambitioner’
Søndag og solskin - jeg skal med en kammerat til “En aften i selskab med Daniel Johnston” på Voxhall. Jeg stresser lidt da jeg ser at koncertstart er allerede 18:00, men slapper af da vi i OK tid slentrer i forårsvejret med øl og cigaret. Continue reading ‘Don’t make that sad song any sadder than it already is’
I går tog jeg alene på Voxhall for at høre Under Byen. Tilfældigvis løb jeg ind i min lillebror i baren, og kunne nyde koncerten sammen med ham og en af hans venner. I det hele taget var Voxhall så fyldt at de fleste musikinteresserede århusianere nok ville finde en ven eller to derinde. Continue reading ‘Dynamik, dynamik… DYNAMIT!’
Et bands vigtigste aktiv er deres fans. Det kan vi hurtigt blive enige om. Hvem skal ellers komme til koncerterne og købe plader og mærkeligt merch? Et band kan jo være nok så godt, men hvis ingen gider høre det, er hele projektet dømt til at crashe og burne.
Derfor er Fanfarlo meget priviligerede. Et par okay, men ikke prangende anmeldelser af debuten “Reservoir” og generelt ikke meget eksponering i de danske musikmedier, og der dukker alligevel 200+ mennesker op for at se dem på VoxHall. Det er fedt, synes jeg.
Læs efter hop.
Continue reading ‘Fanfarlo @ VoxHall- Fanfare til deres Fanskare!’
På onsdag den 3. februar spiller Fanfarlo på VoxHall i Århus.
For mange måneder siden, læste jeg på vores geniale broderblog Börneblogger om et band ved navn Fanfarlo (det var det her jeg læste), og tænkte det skulle tjekkes ud, og siden da har jeg ikke været i stand til at slippe det!
En dejlig blanding af Arcade Fire, Clap Your Hands Say Yeah og Beirut plus en masse andet, er hvad inspirerer kvintetten (det er altså dem på billedet, selvom der er 6 mennesker WTF?), og det lyder skidesmukt, for at sige det ligeud.
Jeg er ret ekstatisk over koncerten, og det kunne du jo også blive, hvis du lige tjekkede de her numre ud:
Den officielle video til “The Walls Are Coming Down”
Uofficiel til pladeåbneren “I’m A Pilot”
Indulge!
Tirsdag den 1. december spillede The Raveonettes på VoxHall Århus.
Først et lille sidespring:
Hvis alle numrene på In and Out Of Control var fodboldspillere, så ville de være Real Madrid eller sådan noget. Det er hvad jeg vil kalde en gedigen plade, hvor det hele er solidt og velspillet. Raveonettes når det er bedst.
Læs om koncerten efter hoppet!:
Continue reading ‘The Raveonettes @ VoxHall – Boys who dance (should all be employed!)’
