Justin Bieber (hvis mor skal passe på) indspiller med Kanye og Rae (”me, u, and the chef 2gether on a song = EPIC. haha. might sound crazy 2 u but even having this convo is living the dream“) og som om det ikke er WTF nok i sig selv hitter han med lolhår og roflpopz. So what up? Well, det sjove er at hvis man spiller Bieber riiiiiiiiiiiiiiigtig langsomt (og muligvis adder lidt delay-FX) lyder det som…
SIGUR ROS?! ANIMAL COLLECTIVE?!
Trust me og check yo self!
I aften har Århus den store fornøjelse at præsentere to indie-navne samme aften.
På VoxHall spiller James Mercer/DangerMouse-projektet Broken Bells. Grundet de to herrers forbindelser til bl.a. Gnarls Barkley og the Shins, har pladen fået masser af spins af Dj’s verden over, og deres psych-pop skal nok kunne lægge bund for en lækker aften.
På det nyåbnede Atlas spiller Rhode Island-bandet The Low Anthem, som stadig mangler at få deres navn ud til det store publikum, men som har trukket nogle flotte anmeldelser og velfortjent hype på deres plade Oh my God, Charlie Darwin, som er en blanding af klassisk Americana-akustik og smadder-country.
Så hvad der end rokker din jolle, så burde der være noget for dig i aften. Ses!
Den her kan godt holde til et lyt mere:
Og den her er god at stene til:
Så er det endnu engang ved at være tid til at tage din fløjte i munden og lege klubbavian i dit nye Hummelsæt. Artrebels smider igen i år en festival afsted mod os der er pjattede med at danse: Trailerpark Festival. Programmet i år er endnu mere imponerende end sidste år. Vi får i år bl.a. tyskerne fra Kollektiv Turmstrasse, Wareika, der er signet på danske Tartelet, samt Gigolo Records-ejer DJ Hell. Man skulle være et skarn hvis man ikke også vil lægge ører til canadiske Daniel Victor Snaith, bedre kendt som Caribou, og hans forrygende backing band. Jeg var heldige at være vidne til bandets kunnen til årets Sonar Festival, og hvilken fest.
Vi udlodder 2 billetter til weekendens festivitas, så hvis du vil med Earcandy ind og feste fra d. 30. juli til d. 1. august, skal du blot smide dit favorit Trailer Park Boys citat i en mail til gavebod@earcandy.dk med Trailerpark i emnefeltet. Vi vælger en vinder søndag d. 18. juli kl. 21. Så log på tuben og find dit yndlings citat.
EDIT: Konkurrencens lykkelige vinder er valgt! Andreas Hansen løber med billetterne for genopfriskning af følgende fremragende quote, der fint demonstrerer den canadiske succes-series dramatiske spændvidde.
Ricky: Have fun on your little cop cruise, all right? Just remember what you gave up: A fuckin’ guy that you could get drunk with, get stoned with, didn’t ask any fuckin’ questions about nothin’, just hang out and have a good fuckin’ time. We broke the law here and then, we did whatever we could to get by. Just remember, you gave that up for a fuckin’ girlfriend, buddy. A fuckin’ cop girlfriend! I know I won’t forget it. Thanks a lot.
For outstanding retskrivning achievement belønnes Andreas desuden om muligt med en ølbillet. Earcandy takker for alle fine bud - vi ses i Trailerparken!
Efter måneders lolzors PF-hype får M.I.A. alligevel hug i dag - og ikke xoxox kiss&hug men hårde hug. 4.4. RLY. Kig forbi PF-math-dude og overvej at 90% af de plader PF reviewer får bedre score end /\/\/\Y/\. Hehe. Learn.
Okay, første gang (og nok også sådan 10. gang for det var sådan ret repeat-agtigt) jeg hørte Bucky Done Gun var jeg solgt og det var det sejeste evah. Som tidligere nævnt blev jeg til gengæld mega sur da Kala blev vanvittigt overrated - og det er jeg stadig. Måske rammes den sri lankanske londoneser af nemesis fordi hendes claimz 2 famez (Paper Planes, yes) var faustisk i sin skamløse Clash-sampling (I tell you de Clash-samples er forbandede! Se hvad der skete med Will Smiths fantastiske karriere efter Will 2K! Jeg holdt helt op med at købe hans CD’er! TV Danmark holdt op med at sende Rap Fyr!).
Maya har en fint booket star tours foran sig, så hun klarer sig nok. Indtil videre er det vist endda kun PF der rigtig beefer. Men hvad med alle de anmeldere der plejer at læse PF før de ved hvad de mener? Hehe. Vi får ses! Indtil da kan du hurtigt blive enig med h8rz ved at prøve at holde det her 101 ud:
PS. Har du overvejet at /\/\/\Y/\ udtales “slash backslash slash backslash slash backslash y slash backslash” på engelsk??? (og “skråstreg skråstreg skråstreg skråstreg skråstreg skråstreg y skråstreg skråstreg” på dansk, hehe)
PPS. Jeg gider heller høre mere om Robyn! HUN KOMMER ALDRIG TIL AT TOPPE SHOW ME LOVE!
PPPS.
wtf random cover?
SING IT! I LIKE FUNKY MUSIC! I LIKE FUNKY MUSIC! SING IT NOW!
Vi synger det. Tusindvis af ellers udfestede festivalister finder de sidste hop, håndklap og huj frem i anledning af Princes pop-rock-funk-gospel-show. Jeg har feber og jeg hoster og det er koldt og jeg er langt hjemme fra, jeg kan ikke mere, og jeg kan slet ikke finde ud af at skrive en ordentlig anmeldelse. “Nothing Compares 2 U” var virkelig smuk. “Let’s Go Crazy” var det vi gjorde. “Purple Rain” er en EPIC popsang, og vi stod lige 65000 mennesker og hujede guitarsoloen.
Prince gik til og fra scenen adskillige gange, men alligevel sluttede showet næsten ikke - sidste sang breakede og startede igen og igen, Prince blev ved med at kommandere lysmanden: “TURN ON THE LIGHTS! I WANNA SEE YOU!” Og hver gang spottet blev tændt røg hænderne i vejret og festen fortsatte. Jeg har fundet en setliste (og den er pænt WIN) og takker ærbødigst og personligst af herfra. Here’s looking at you, Roskilde ‘010!
Main set
Let’s Go Crazy
Delirious
1999
Little Red Corvette
I Like Funky Music
Controversy
Le Freak
Why U Wanna Treat Me So Bad
Take Me With U
Guitar
Angel (cover Sarah McLachlan)
Lean On Me (cover Bill Withers)
Nothing Compares 2 U
Purple Rain
Encore 1
Mountains/Shake Your Body
Encore 2
Kiss
Dance 4 Me
PS.
Overvej lige Asteroid Galaxy Tours livetwit:
Prince is the FUNK!!!! Roskilde festival main Stage right Now… Yo yo yo this is crazy…the shit
ÅRETS KONCERT (hverfald til Prince eroberer mit hjerte mañana hehe) uden tvivl og OMG om ikke den lige blev leveret af PATTI SMITH om hvem det på wiki hedder sig at hun 2005 “was named a Commander of the Ordre des Arts et des Lettres by the French Minister of Culture” og i 2007 “was inducted into the Rock and Roll Hall of Fame”. Legend, ladies and gentlemen, og jeg har lige set hende med mine egne øjne og ører.
“Fedt… Ja pladsen er måske endda lidt for god men det bliver fedt” - sådan svarer Rugaard på min tekst om at “jeg er front pit 2 til højre”, og han har sjovt nok ret. 1) Der er for god plads (HOMOSEKSUELLE MENNESKER I ER SØDE NOK MEN SERIØST, VAMPIRE WEEKEND OVER PATTI SMITH? TA’ DEN PIK UD AF MUNDEN) og 2) det bliver FANTASTISK.
“JESUS CHRIST WAS A NIGGER! JACKSON POLLOCK WAS A NIGGER! WE ARE ALL NIGGERS! NIGGER NIGGER NIGGER NIGGER NIGGER NIGGER NIGGER!” Alt Patti Smith siger er direkte til quote (you’ll notice the overskrift) og det ved jeg på forhånd, for jeg havde æren og fornøjelsen af at se verdens måske bedste rockdokumentar nogensinde (hvis du kan lide Don’t Look Back og så’n i hvert fald) Dream of Life i forgårs.
Patti Smith har (som fx Morrissey years before (of refusal)) fået tildelt den utaknemmelige spilletid 16:30, men heldigvis viser det sig ikke at gøre noget. Fra A til B sparker madammen nemlig røv, og det er 1) fra 16:30 og mindst halvanden time frem og 2) en koncert der må få ad-skil-lige anmeldertyper til at fortryde deres insisteren på at kalde Patti Smith “punkdronning” (rly l0l).
Patti Smith er en regulær intellektuel ROCK’N'ROLL-dronning hvis hun absolut skal være noget, og hendes ideologi er væsentligt tættere på Kerouacs (og Walt Whitmans) religiøse beat-filosofi end på FUCK SOCIETY JEG ER SUR-punk. Det hedder sig at “we shall live again” og Patti Smith gentager under koncerten poetiske oder til livet og naturen. Dengang jeg gik i 7. klasse var der hippieer og punkere, og nu hvor jeg er ældre viser det sig, at Patti Smith er begge.
For 10 år siden døde 9 mennesker foran Orange, og det er en tragedie. Da Patti Smith i forgårs holdt en smuk (jeg fik lige kuldegysninger) tale og sang to sange, var den ene sang “Beneath the Southern Cross” - og det er en helt fantastisk sang, som især handler om afdøde Robert Mapplethorpe (nu hører du lige den sang og læser teksten og indrømmer at du næsten græder). En anden af Pattis afdøde venner leder koncerten i retning af en regulær Ramones/Chuck Berry-punket sang om døde mennesker. Tjek den her tekst:
“Hey,” Herbie said, “Tony, can you fly?”
But Tony couldn’t fly, Tony died
Those are people who died, died
They were all my friends, and they died
Det virker smukt emo, men åbenbart kan det leveres PUNK! Smith synger sig gennem et fint cover, og under koncerten får vi (GAVER!) desuden Play With Fire og Perfect Day.
People have the Power og “ANYTHING IS POSSIBLE. I CAN’T PLAY THE GUITAR AND I’M FUCKING UP HERE!”. Patti spytter på scenen, vælter mikrofonstativet 100 gange (og stakkels roadie skal hele tiden rejse det op), går en tur ud blandt publikum og slutter shows med et BRAG; detvilsige Rock’n'roll NIGGER og GLORIA. Seriøst, jeg kan umuligt skrive mere, for jeg kan ikke få armene ned
; - )
Den musikalske legestue, der går under navnet Dirty Projectors, er hjertebarn for stifter og frontmand med det fede navn Dave Longstreth. De har igennem tiden udgivet flere albums siden 2002 og line-uppet har skiftet heftigt. Tidligere medlemmer tæller bl.a. de to weekend-vampyrer Ezra Koenig og Rostam Batmanglij.
De har i lang tid været en velholdt hemmelighed for det brede publikum, indtil start-2010 hvor den BNM’ede Bitte Orca udkom og tog hele indie-verdenen med storm med sin impro-agtige lyd og geniale vokalarbejde. Dirty Projectors spillede på Odeon scenen kl. 22 om fredagen.
Menneskemængden var til at tage og føle på et kvarter før start, og mange af mine sidemænd stod allerede og forsøgte sig i Longstreth’s snørklede vokal. Da bandet gik på var jeg selv afventende, for helt ærligt, så kunne meget af det de kan på pladen godt lyde umuligt at gengive live. Heldigvis fik jeg da vanvittigt uret.
Hele ensemblet var tændt, og rockede max igennem. Line-uppet bestod af to guitarer, bas, trommer, vokal og 3 “korpiger”. De kan dog ikke rigtig kaldes korpiger, da de dominerer mindst lige så meget i lydbilledet som Longstreth selv, og de får også flere gange lov til at synge helt uden Longstreth.
Personligt har jeg svært ved at sætte en finger på noget rent musikalsk, de havde allesammen ild i øjnene hele vejen igennem. Igen må især nævnes de tre korpiger, som gav mig vilde kuldegysninger med deres kringlede simultane fraseringer.
Denne koncert står personligt tilbage for mig som en af de mest fuldendte oplevelser, hvor mad-skills på instrumenter gik lige op med et publikum der var parate til at blive tændt på lige præcis den rigtige måde.
Husk endelig også at læse vores interview med smukke Angel Deradoorian fra bandet.
Velkommen til Theatre of Death! Alice Cooper indtager scenen med et vildt teaterstykke, fede effekter og endnu federe shock rock.
Continue reading ‘Alice Cooper live - Rocky Horror Theatre of Death!’
Spændingen stiger og stiger i takt med at jeg nærmer mig Casa Arena i Horsens. Dette bliver anden gang inden for et år at jeg skal opleve, heavyboogie stomp guderne, AC/DC! Opleve siger du? Ja, opleve! Der er en grund til at de her gutter fra down under stadig fylder stadions over hele verden. De er noget af det bedste rock & rul scenen kan tilbyde.
Continue reading ‘Højspænding i Horsens - ingen vekselstrøm i valsen!’
You are currently browsing the earcandy weblog archives for the Musik category.
